Jeg holder foredrag i hele landet om musik, historie og litteratur. 

Nedenfor er en liste over mine aktuelle foredrag.

FOREDRAG OM KLASSISK MUSIK

Sjostakovitj – en sovjetkunstner
(afholdt landet over og på Folkeuniversiteterne i Emdrup, København, Odense og Aarhus)
Hvem var Sjostakovitj? Et naivt kunstnergemyt, der aldrig forstod den rolle, som han af Kommunistpartiet blev udset til at spille? Eller en ætsende skarp satiriker, der formåede at drive gæk med Partiet og staten gennem sin musik, i hvilken politisk modstand blev udtrykt? I dette foredrag kommer vi tættere på mennesket, musikken og myten: Hvordan forstod han sig selv - og hvordan blev han forstået af Partiet og publikum i Øst og Vest? Foredraget er baseret på Mikkel Thrane Lassens biografi om den sovjetiske komponist Dmitrij Sjostakovitj "Sjostakovitj – en sovjetkunstner" (Multivers 2022). Bogen gør op med en række myter og traditionelle forestillinger om Sjostakovitjs forhold til politik og ideologi, hans relation til parti og stat, og ikke mindst i hvilket omfang hans musik var løbende kommentarer til og skjult kritik af Sovjetisk kulturpolitik.

Sjostakovitj og Prokofjev: Et dobbeltportræt
(afholdt på Folkeuniversiteterne i Emdrup og Aarhus)
Komponisterne Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) og Sergej Prokofjev (1891-1953) virkede begge i perioder i Sovjetunionen, i Sjostakovitjs tilfælde hele livet, for Prokofjevs vedkommende den sidste del af hans karriere. De blev begge afgørende mærket og påvirket af den brutale og hårdhændede kulturpolitik under Stalin. De var på en gang spejlbilleder af og modbilleder til hinanden, og for dem begge blev året 1936 et skæbneår. Dette foredrag giver et dobbeltportræt af den arrogant selvsikre Prokovjev og den nervøst, selvudslettende Sjostakovitj og følger dem sammen og hver for sig i og udenfor det Sovjetunionen, der blev deres skæbne. Vi følger deres kampe, professionelt og privat, og undersøger hvilke forventninger de havde til systemet, og hvilke systemet havde til dem. Foredraget er baseret på min biografi om den sovjetiske komponist Dmitrij Sjostakovitj "Sjostakovitj – en sovjetkunstner" (Multivers 2022).

Schuberts Winterreise - en introduktion 
(i anden form afholdt på Folkeuniversitetet i Emdrup)
Schuberts sangcyklus Winterreise er et af de største værker i repertoiret - og i den klassiske musik i det hele taget. I dette foredrag kommer vi rundt om baggrunden for værket, får en introduktion til komponisten Franz Schubert og hans liv og dykker ned i en række af de mest centrale sange i værket og stiller spørgsmålet: er der mere end blot ulykkelig kærlighed, der driver værket frem - er der også en politisk dagsorden? 

Béla Bartók: Musik i krydsfeltet mellem avantgarde og folkemusik
Med udgangspunkt i særligt Bartóks Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste kommer vi tættere på en af de 20. århundrede helt store komponistpersonligheder – fra hans tidlige, meget korte, politiske liv i Ungarn efter 1. verdenskrig til den upåagtede død i USA i 1945

Sjostakovitjs 5. symfoni – den dramatiske historie om symfonien som politisk dialog
I Stalins Sovjetunionen var en symfoni aldrig bare en symfoni. Det måtte Sjostakovitj sande, da han i 1936 måtte trække sin 4. symfoni tilbage inden den var blevet opført. I stedet skrev han den 5. symfoni, der af styret blev promoveret som og accepteret som en offentlig undskyldning. Dette er fortællingen om hvordan musik og kultur blev forhandlet frem i en stadig, men ofte skjult, dialog mellem kunstnere og regime.

Leningrad: Sult og symfoni (afholdes i FOKUS Aalborg i november 2026)
Den tyske belejring af Leningrad under 2. verdenskrig er en af krigens største katastrofer målt i menneskeliv. Historien om hvordan Leningrads indbyggere levede i de 1000 dages belejring, hvor sulten slog en mio mennesker ihjel er en rystende fortælling om lidelse og fortvivlelse. Men fortællingen om hvordan man i Sovjet - og Vesten - kæmpede for at få opført Sjostakovitjs 7. symfoni, delvist komponeret i byen under belejringen, er en fascinerende fortælling om vilje og mod og om hvordan kunsten kan overvinde barbariet.

Karlheinz Stockhausen & andre fra avantgardens overdrev
(i anden form afholdt på Folkeuniversitetet i Emdrup)
Med udgangspunkt i Karlheinz Stockhausens værk Helikopterstreichquartett for strygekvartet og fire helikoptere spørger jeg i dette foredrag: hvad var meningen? Stockhausen var en af de vigtigste og mest berygtede af de komponister, som ophævede den kontrakt mellem lytter og komponist om at det skulle være bare en smule rart at høre musikken. Og med beslutningen om at smide de fire medlemmer af en strygekvartet op i hver sin helikopter, hvor de udstyret med hovedtelefoner forsøger at spille det samme værk, bliver det, syntes mange, helt skørt. Men måske var der alligevel mening i galskaben. Foredraget er baseret på Mikkel Thrane Lassens bog "Hvad rager det os om I lytter – nedslag i avantgardens kulturhistorie" og vi kommer undervejs også rundt om Erik Satie, John Cage, Aleksandr Skrjabin og andre fra avantgardens overdrev.

John Cage og Arnold Schönberg 
(i anden form afholdt på Folkeuniversitetet i Emdrup)
Østrigske Arnold Schönberg og amerikanske John Cage kan næsten ikke være mere forskellige. Den første en stram alvorsmand, der snører sin musik ind i stramme regler og den anden en uhøjtidelig spasmager, der bryder alle regler bare for at se hvad der sker. Men Cage var faktisk elev af Shönberg og under deres forskellighed ligger en fælles bestræbelse på at bryde ud af de regler som musikken hidtil havde været spundet ind i. Resultatet blev de såkaldte Skandalekoncerter i Wien i 1913 hvor folk kom op at slås efter at have hørt musik af Arnold Schoenberg – og den ikke mindre skandaløse koncert i en amerikansk skov, hvor selv John Cages nære venner og allierede udvandrede i vrede efter at have overværet værket 4'33'' – et stykke helt uden lyd. Foredraget er baseret på Mikkel Thrane Lassens bog "Hvad rager det os om I lytter – nedslag i avantgardens kulturhistorie" og vi kommer undervejs også rundt om andre skikkelser fra avantgardens overdrev.

Skandaløs musik – skandalekoncerter og øretæver
(udgangspunkt for en podcast på Vild Historie)
(afholdes på Aalborg Folkeuniversitet foråret 2026)
Et foredrag om musik i 1900-tallet, der gennem historien har provokeret sit publikum så meget at det har afstedkommet korporlige slåskampe! Noget af musikken, der skabte skandale, var så langt fra et musikalsk lydbillede, man kendte i forvejen at man med rimelighed må spørge om der fortsat er tale om musik – eller om den usynlige kontrakt mellem lytter og komponist er blevet ophævet. Foredraget er baseret på min bog "Hvad rager det os om I lytter? Nedslag i den musikalske avantgardes kulturhistorie" (Multivers 2023). 

Lyt til podcasten på Vild Historie Øretævekoncerten i 1913: Trusler og lussinger fløj gennem luften 
https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A138080692

Strygekvartettens kulturhistorie
Strygekvartetten har en helt særlig position i den europæiske kunstmusik. Den opfattes som særligt følsom - og en smule elitær og som operaens kulturelle modsætning. I dette foredrag kommer vi tæt på strygekvartettens historie og kulturhistorie og ser på eksempler hvor strygekvartetter har medført optøjer!

Musikken som mange har hørt om - men de færreste har hørt
Et klaverværk, hvor pianisten ikke rører klaveret? En strygekvartet, hvor hvert medlem sidder i i hver sin helikopter, mens publikum på jorden følger med via udendørs højttalere? Et lille stykke klavermusik på 2 minutter, der gentages 840 gange og svulmer op til over et døgn i længde? Hvad i alverden foregår der? Er der mening i galskaben? Dette foredrag tager udgangspunkt i musik som mange har hørt om, men de færreste faktisk hørt, og går bagom værkerne og forsøger at uddrage den mening, der faktisk er i dem. Foredraget er baseret på min bog "Hvad rager det os om I lytter? Nedslag i den musikalske avantgardes kulturhistorie" (Multivers 2023).

Requiemets kulturhistorie
Et requiem er musik, beregnet på opførelse til en katolsk messe for en afdød, men har igennem de seneste par hundrede år fået en særlig genreplads i den klassiske musik. I dette foredrag går vi tæt på requiemet som genre, dets historie og dets særlige plads i den klassiske musik - og vi ser naturligvis også på nogle af de mest berømte og sagnomspundne, som fx Mozarts og Verdis.

Klassisk for begyndere
(afholdes på Folkeuniversitetet i Emdrup forår 2026 og 2027, samt Folkeuniversitetet i Aarhus forår 2027)
Kom Bach før eller efter Beethoven? Hvornår er den romantiske periode i musikhistorien? Hvornår må man klappe til en opera? Hvad i alverden laver en dirigent egentlig? Hvem er Stockhausen egentlig? Og er det rigtigt at der findes et stykke musik uden lyd overhovedet...? Alt dette og mere til får du styr på i denne komprimerede indgang til den klassiske musiks historie, hvor alle spørgsmål er velkomne.

Komponisterne og kærligheden (Afholdes på Askov Højskole efterår 2026)
Den klassiske musiks historie er fuld af stormfulde forhold mellem kunstnerpersonligheder. Nogle få ender godt, men de fleste ender skidt. Fælles for dem, vi her tager fat i, er at de har haft betydning for musikhistorien på den ene eller anden måde. Vi tager fat i parrene Alma & Gustav Mahler, Brahms & Clara Schumann, Carl & Annemarie Carl Nielsen, Sjostakovitj & Nina Varsar, Sergej & Lina Prokofjev, Schubert & Therese Grob samt Arnold Schoenberg & Mathilde Zemlinsky.

Erik Satie: Minimalismens ironiske forfader
Den franske komponist er blandt den håndfuld komponister som de fleste mennesker kan genkende - måske uden at vide hvem han er. Hans Gnossiennes fra slutningen af 1800-tallet er fortsat i dag et kæmpe hit. Men manden selv er gådefuld. Han gik altid i det samme tøj (han havde købt 7 ens sæt), hans musikinstruktioner var bizarre ('spil som en nattergal med tandpine', lyder et eksempel), hans temperament legendarisk (hen blev meldt til politiet for en en replik til en anmelder han var utilfreds med) og hans musikalske projekt svært for samtiden at få hold på. Et klaverværk skulle ifølge instruktionen gentages 840 gange, hvilket gør det omtrent 20 timer langt. I dette foredrag indplaceres Satie i sin samtid og sin eftertid. Foredraget er baseret på min bog "Hvad rager det os om I lytter? Nedslag i den musikalske avantgardes kulturhistorie" (Multivers 2023).  

Gustav Mahler: en germansk gigant
Mahlers symfonier og værker for vokal har indplaceret ham som en af de største giganter i det 20. århundredes musikhistorie. Men i sin samtid var han væsentligt mere berømt for sine evner som dirigent end for sin musik. Hans liv var dramatisk - og relativt kort. 51 år blev komponisten, hvis Kindertotenlieder (sange om døde børn) udkom kort tid før hans egen datter døde. Mahlers forhold til døden var i det hele taget intenst og altid nærværende. I dette fordrag kommer vi tæt på komponisten, ægteskabet og musikken.  

Olivier Messiaen: den katolske avantgardist
Messiaen var dybt katolsk, og med en karriere hvis hovedtyngde lå efter anden verdenskrig kan man ikke sige at han på det punkt fulgte tidsånden. Musikalsk var han i sin samtid på kanten til det avantgardistiske, men selv opfattede han sin musik som en hyldest til gud. Intet mindre end 7 værker tager udgangspunkt i Johannes Åbenbaring, herunder det herostratisk berømte 'Kvartet til tidens ende', komponeret - og opført - i en tysk koncentrationslejr, hvor skæbnen ville at tre andre højtuddannede og begavede musikere befandt sig. Vi går tæt på historien og komponistens øvrige liv og levned i dette foredrag

FOREDRAG OM RYTMISK MUSIK

Miles Davis: fra cool jazz til hot fusion
(afholdt på Askov Højskole efterår 2025)
Miles Davis' liv og musik fra hans tidlige år med Charlie Parker, success med Birth of the Cool, samarbejdet med Gil Evans, de elektriske år, fem-årspausen og tilbagekomst i 80'erne.

John Coltrane: jazzens pionér
(afholdes på Folkeuniversitet i Aarhus forår 2026)
John Coltrane's liv og musik. Et overblik over hans omfattende men relativt korte karriere fra tiden med Miles Davis i 1950'erne til hans sidste storværk Expression i 1967.

Jacques Brel: Den passionerede belgiske franskmand
Jacques Brel er Frankrigs måske største chanson-kunstner. Han inkarnerede og videreudviklede genren og er for mange franskmænd selve indbegrebet af den franske chanson - selvom han, som sin senere efterfølger Stromae, faktisk er fra Belgien. Hans intellektuelle, begavede, passionerede, litterære, nærmest teatralske tilgang forlenede ham med en helt særlig aura. I dette fordrag går vi tæt på manden, hans karriere, hans liv og hans betydning for den franske chanson og popmusik.

Serges Gainsbourg: Den franske enfant terrible
Serge Gainsbourg startede som chanson-sanger, men hans anarkistiske, humoristiske, respektløse, grænseoverskridende tilgang til genren gjorde ham hurtigt til en provo-pop-kunstner, der syntes helt uden moralsk (og ville nogen sige, æstetisk) kompas. Hans sange om nazister og incest gjorde ham berygtet og frygtet, mens hans skrøbelige sangcyklus om Marilou gjorde ham elsket - og hans forhold til blandt andre Brigitte Bardot gjorde ham celeber. Men først og fremmest var han en stor kunstner, hvis musik lever videre og fortsat bliver indspillet af andre kunstnere i dag. I dette fordrag går vi tæt på manden, hans karriere, hans liv og hans betydning for den franske chanson og popmusik.

Serges og Jacques: Et dobbeltportræt
Serges Gainsbourg og Jacques Brel kunne ikke være mere forskellige - og dog ens. Som The Beatles og Rolling Stones var de måde spejl og modbilleder af og til hinanden. Jacques Brel var den borgerskabets og elitens darling: en kølig, elegant, intellektuel, politisk korrekt, passioneret gentleman. Serges Gainsbourg var borgerskabets skræk: en vild, uforudsigelig, grænsesøgende og -sprængende kulturel desperado. I dette foredrag får vi et dobbeltportræt af de to toneangivende kunstnere i fransk musik i 1960'erne og 1970'erne.

Jazzens historie
Jazzen startede begyndelsen af det 20. århundrede i sydstaterne i USA, men udviklede sig med rekordfart til at blive en af de mest indflydelsesrige musikgenrer, og efterhånden en konkurrent til den klassiske musik i popularitet – indtil jazzen selv blev udmanøvreret af rock og pop. I dette foredrag ser vi på en række af jazzens giganter og og får sat de forskellige stilarter ind i en historisk ramme – men udgangspunkt i beboppens fremkomst midt under 2. verdenskrig og med lange udblik tilbage til starten af århundredet og frem til nutiden.

Morrissey: paradoksernes pop-poet
Morrissey, blev i en afstemning i Storbritannien i 2006 kun overgået af Sir Richard Attenborough på spørgsmålet om hvem det største britiske ikon var – hvormed han overgik fx Paul McCartney. Morrisseys karriere er en postmoderne leg med sprog og personaer, der gør det vanskeligt at vide om han er en venstreorienteret humanist med en militant vegetarisk dagsorden – eller en nationalfascistisk fremmedhader. I dette foredrag kommer vi tættere på mennesket, vegetaren, cølibaten, poeten og misantropen Morrissey.

FOREDRAG OM HISTORIE

Stalin: Despoti og disruption
Stalin var sovjetunionens ubestridte hersker fra omkring midten af 1920'erne til sin død i 1953. Han styrede med frygt og terror, men hvad var form¨ålet med den umådeholdne krigsførsel imod sin egen befolkning og hvilket formål tjente det at ingen kunne forudsige hvad Stalin og staten ville finde på næste gang? Dette er et foredrag om Stalin og hans tid, om Den Store Terror og om forvirring og frygt som styreform. Måske bliver vi også klogere på de ledere, der i både Øst og Vest ligeledes anvender uforudsigelighed og disruption som styreform.

Den Europæiske Koncert 1814-1914 - Wienerkongressens betydning for Europæisk demokrati
I perioden fra Napoleonskrigenes afslutning til 1. verdenskrigs udbrud herskede der en godt 100-årig skrøbelig fred i Europa, håndfast håndhævet af den fem største europæiske magter, der i samarbejde sikrede at ingen af de mange nye ismer (nationalisme, liberalisme, socialisme etc) fik held til at forstyrre roen. Men det skete på bekostning af folkenes selvbestemmelsesret og mindretallenes ret til medindflydelse. I dette foredrag går vi tæt på den 100-årige periode 1814-1914 og undersøger de mange strømninger i tiden, herunder romantik og selvbestemmelse.

Leningrad: Hungerkatastrofen
Først forsvandt hundene, siden kattene. Efterhånden var også rotterne væk, og folk døde af sult på gaden i den hårde vinter i 1941-1942. Da sneen smeltede stod det klart at nogle af dem, der fortsat levede, havde overlevet ved at  spise dem, der var døde på gaden. Dette er et foredrag om 2. verdenskrigs længste belejring. 1000 dage belejrede den tyske hær Leningrad og en mio mennesker omkom i hvad der er kaldt den værste humanitære katastrofe i 1900-tallet.

Sovjetunionens historie (Afholdes  i AOF Vendsyssel forår 2026)
En del den måde Rusland agerer på i nutiden, skal ses i lyset af den sovjetiske historie, som Vladimir Putin gerne vil revitalisere. I dette foredrag gives et overblik over Sovjetunionen fra revolutionen i 1917 til sammenbruddet i 1991, med nedslag i Den Store Terror 1936-1939, Tøbruddet i 1960'erne, stilstanden i 1970'erne og kapløbet med USA i 1980'erne samt Tjernobylkatastrofen og den endelige afslutning på imperiet i 1991.

Italiens historie - fra røde skjorter over sorte skjorter til åbne skjorter
Italien blev skabt som samlet nation i perioden 1860-1870, med nationalhelten Garibaldi i en central rolle, til trods for at der hverken var et fælles sprog eller en fælles kultur - end ikke en fælles madkultur herskede i det område vi i dag kender som Italien. Italien blev under Mussolini Europas første fascistiske stat og havde held med at ende blandt de allierede efter 2. verdenskrig, trods støtten til det nazistiske Tyskland. Efterkrigstiden har budt på skrøbelige politiske alliancer med Berlusconi i en central rolle - og i dag er det fascistiske partis arvtagere atter i centrum af italiensk politik. Om Italien før, nu og i fremtiden.

FOREDRAG OM LITTERATUR

Marcel Proust: På sporet af den tabte tid - en introduktion og læseguide
(Afholdes i Boghandlen Hanen og Thranen foråret 2026)
Marcel Prousts gigantiske erindringsværk om livet i Paris i årtierne før og efter år 1900 er for mange læsere alt for uoverskueligt og tætpakket at gå i gang med. I dette foredrag præsenteres værket og forfatteren og perioden for de, der er nysgerrige, men som endnu ikke har kastet sig ud i læsningen.

James Joyce: Ulysses - en introduktion og læseguide
Bogen har ry for at være verdens vanskeligste roman - den mest symboltunge, knudrede tekst, der nogensinde er produceret, og som det er umuligt at få hold på. I dette foredrag skabes der overblik og mening i teksten, som nok er tung - men også meget morsom sine steder. Dette er foredraget for dem, der gerne vil give sig i lag med værket, men mangler en introduktion - eller til dem, som aldrig kunne drømme om at læse bogen, men som bare gerne vil vide om der er mening i galskaben.

Kvinderne og fremtiden: 
Margaret Atwoods, Ursula K. Le Guins og Octavia Butlers spekulative fiktion
(afholdt i Boghandlen Hanen og Thranen, efteråret 2025)
De tre forfattere skriver alle indenfor genren science fiction, men foretrak genrebetegnelsen spekulativ fiktion. På hver deres måde har deres centrale værker overraskende aktualitet i dag, selvom det er flere årtier siden de udkom. Jeg trækker tråde imellem de tre forfattere og gennemgår en række værker, der alle har formået at forudsige elementer af den nutid vi i dag lever i. 

Jeg har holdt foredrag om musikhistorie og afholdt koncertintroduktioner en række steder landet over, blandt andet

• Den Sorte Diamant
• Bagsværd Kirke
• DR Koncerthuset
• Bibliotekerne i Køge og Ballerup
• Musikbiblioteket i Odense
• Patientbiblioteket Rigshospitalet
• Folkeuniversiteterne i København, Emdrup, Aalborg og Aarhus
• Fuglsang Musikforening
• Musikhuset i København
• Dansk-Russisk Forening
• Sankt Annæ Gymnasium
• Historiske Dage
• Askov Højskole
• Musica Polaris
• Arbejdermuseet
• Copenhagen Phils venneforening
• Nødebo Kro
• Musikkonservatoriet, København
• Bogforum, Bella Center
• Liselund Højskole
• Cinemateket